Kasse fremstillet af gammelt genbrugstræ og med 12 originale skønne gamle glasflasker - Nostalgi og upcycling. Flaskerne er tomme, men normalvis er de fyldt med indisk sodavand.
Flasken er af typen "Codd Bottles" opkaldt efter opfinderen Hiram Codd 1838-1887. Det var ham, der i 1873 fik patent på den lille kugle der ligger i flasken.
Ideen er, at kulsyren og sodavandet presser kuglen op mod en gummiring, således at flasken er helt lukket. Kuglen presses ned med fingeren for at åbne flasken og man kan drikke indholdet.